Jeg er en 17-årig dreng med en latterlig slem trang til at skrive. Min drøm er at blive journalist - helst indenfor sportensverden. Drømmen har eksisteret siden jeg var cirka 8-9 år gammel. Siden jeg var 14 år gammel, har jeg fulgt denne drøm, prøvet at gøre mine chancer i branchen bedre ved, at skabe mig et navn indenfor fodboldmedierne. Det vil jeg sige er lykkedes rimelig godt, efter tre-fire års hårdt frivilligt arbejde ved siden af skole, fritidsjob, venner, og hvad der nu ellers hører til. Jeg har fået skabt mig et navn i branchen. Folk ved, hvem jeg er, og folk kender til mine projekter og mine værdier - blandt andet dem, at jeg er kritisk, målrettet og ambitiøs. Disse værdier kommer alle til at afspejle sig i denne blog.
Nogen ved også, at jeg normalt er en rigtig glad dreng. Lidt småforelsket i tilværelsen, kan man vel godt sige. De seneste dage, er der dog noget, der har gået mig frygteligt meget på. Jeg forsøgte nemlig at melde mig ind i Dansk Journalistforbund (DJ) forleden. Det var noget jeg egentlig havde tænkt over længe, specielt fordi jeg så småt er begyndt at tjene penge i den branche, jeg så gerne vil være i. Jeg vidste at DJ havde nogle meget fordelagtige tilbud, hvis man meldte sig ind. Blandt andet får man et pressekort og muligheden for at få råd og vejledning af medarbejdere i foreningen. Lige i dette tilfælde var det den sidstnævnte fordel, jeg havde brug for. Jeg blev dog i mellemtiden afvist, blot på baggrund af, at jeg ikke er i gang med en videregående uddannelse, og dermed ikke kan få den vejledning, jeg vil have - og har brug for.
Når man som ung kommer helt uerfaren ud på arbejdsmarkedet, kan det godt virke meget uoverskueligt. Derfor er det godt at have en rådgiver eller bare en til at vejlede lidt. Det har man blandt andet ganske gratis på alle skoler i Danmark. En studievejleder til at hjælpe dig videre, tage beslutninger, svare på spørgsmål og rådgive dig, nok ikke i livet, men i hvert fald i uddannelsesfacen af det. Det har jeg ikke haft det store behov for, da jeg altid har vidst præcis, hvad jeg ville. Nu står jeg dog her, i en situation, hvor en studievejleder ikke kan hjælpe mig. Jeg har brug for vejledning til at vurdere hvad jeg skal tage af betaling for noget arbejde, som jeg er blevet tilbudt af et større dansk medie. Godt nok er dette tilbud meget uformelt, og jeg er derfor blevet bedt om selv at komme med et forslag til, hvad jeg kræver i betaling for mit arbejde. Det betyder dog ikke det store, for jeg er nemlig stadig helt på bar bund ift. freelancelønninger f.eks. Jeg aner ikke, hvad man tager i betaling for sådan noget, jeg aner ikke hvad er "normalt", og jeg aner ikke, hvordan jeg skal regne det ud, eller hvad jeg skal gøre ved det. Derfor googlede jeg mig lidt frem til nogen forskellige sider. Jeg fandt DJ's hjemmeside relativ brugbar - den gav mig i hvert fald nogle svar, men ikke alle. Det gjorde så, at jeg måtte prøve at melde mig ind i DJ, så jeg kunne få hjælp af rådgiverne derfra - jeg bliver jo medlem før eller siden, så hvorfor ikke bare blive det nu?
Jeg udfyldte derfor ansøgningsskemaet, som man bliver bedt om, og indsendte min ansøgning. Dagen efter modtager jeg en mail, hvor der står at de desværre ikke optage dig (mig, red.) i Journalistforbundet, før du (jeg, red.) er optaget på en videregående uddannelse. Det betyder altså, at jeg ikke kan få den vejledning jeg skal bruge, fra det mest oplagte sted at få den, bare fordi at jeg går i gymnasiet. Man kan nemlig ikke benytte DJ´s medarbejdere hvis du ikke er medlem af DJ.
Så altså selvom jeg har skrevet over 400 artikler for flere forskellige hjemmesider - heriblandt mit eget site, www.dbold.dk - og et landsdækkende magasin, har lavet interviews med bl.a. landsholdsspillere og blevet citeret af landsdækkende medier i både Danmark og Norge for mine artikler, så kan jeg altså ikke få lov til at få en del af den kage størstedelen af de journaliststuderende- samt uddannede journalister får.
Og okay, det er vel egentlig fair nok, men verden er i forandring. Der er utallige unge, der faktisk allerede nu, i en alder af 13-14 år, begynder at blogge, skrive, udgive og interessere sig for denne verden - og naturligvis skal de ikke have alle de samme fordele som de dygtige uddannede journalister, som har brugt fire år af deres liv på at få den titel, og deres drømmeuddannelse. Men kunne man i det mindste ikke give dem bare en eller anden form for hjælp - i hvert fald dem som har prøvet sig i branchen længe, opnået ting, og gerne vil videre? Hvorfor ikke hjælpe dem på rette vej? Jeg kunne, mere end nogen anden, sagtens bruge den hjælp til, hvordan jeg skal tackle mit lønningsproblem. Jeg kunne da sagtens bruge inspiration fra de mange Journalisten-udgivelser, som man får med i prisen, som medlem. Jeg kunne uden tvivl godt bruge invitationer til gratis fagsessions, hvor jeg uden tvivl ville møde op, og ville kunne lære en masse. Til sportsbegivenheder vil et pressekort være som et guldkort for mig, da det vil gøre det langt nemmere at blive akkrediteret og få de eftertragtede interviews. Disse ting ville være en stor hjælp for mig, som ung knægt, med en stor drøm om at blive journalist, og med en passion for netop denne kunst. Det ville virkelig hjælpe mig bedre på vej - og helt sikkert også en masse andre.
Jo, det er da ambitiøst, at jeg vælger at tro på, at dette blogindlæg kan gøre nogen forskel, men det er også målrettet. Jeg vil have det ændret, så de unge i Danmark også får mulighed for at udvikle sine færdigheder og følge deres drømme på - næsten - lige fod med alle andre. Jeg synes det er okay, at man får et nej til at starte med, men hvis man mener det og skriver tilbage, synes jeg det er for dårligt, at man ikke kan søge nogen form for dispensation, hvis det er tydeligt at man gerne vil meldes ind, og at man kan bevise, at man har knoklet hårdt, for at gøre sig en figur indenfor branchen - altså gjort det tydeligt, at dette er drømmen, man gør det og det for at forfølge den, nu har man brug for dit og dat, og det kan DJ hjælpe dem med. Så skal man da have den hjælp - eller hvad, DJ?
